Bjerre - Gå 30 minutter om dagen 3 - www.simris.dk

Gå til indhold

Bjerre - Gå 30 minutter om dagen 3

Bjerre Motion

Vis Bjerre - gå 30 minutter 3 på et større kort

En gåtur i Bjerre
Nr.3. Neder Bjerre tur: (rød markering) Holmen, Dybdalsvej, Bjerre bæk, Dalvej til Neder Bjerrevej tilbage til Holmen. (tur 35 mim. – 2,6 km.).
Nr.1. Udsigt og Skovtur: ( blå markering) En flot udsigt på Kejservej forbi Galgebakken (111 m. h.), og følger vejen forbi nr.6, derefter drejer man ind i Dybdalskoven, her er der kun en trampesti ca. 200 m. til skovvejen og fortsætter mod højre af denne til Bjerre bæk, tilbage ad Dalvej og Bjerrevej. (tur ca.45 m. – 2,4 km. + skoven ca. 1 km. I alt 3,4 km.).

Hvad byder turen på:

Bjerre kirke bygget for over 800 år siden. På nordsiden af kirkegården har der været en bybrønd. På Holmen ligger nogle små huse, i nr. 12 var Bjerres første skole. I de små huse boede der håndværkere som murer,snedker, vognmand og så Magda, der havde fransk vask og strygning. På huset ved hjørnet af Holmen og Dybdalsvej, står der Brugsforening. Her fungerede Bjerre Brugs i over 100 år og den lukkede i 1990.
På Dybdalsvej går vi forbi nr. 24 Skrædderhuset. Her boede byens krædder. Det næste hus nr. 26 blev kaldt Mejerihuset, for her boede en Mejerske.
I vejgaflen Purhøjvej - Nedre Bjerrevej ligger et hus, der har vøret smedie. Vi fortsætter mod Møllegården, hvor bygningens gamle vandmølle anes bag stuehuset.
Forbi Korsgårdens indkørsel og på markenderefter findes et vådområde med et kildevæld, Det er her at kildekalksten er gravet op og brugt som byggemateriale til Bjerre kirke. Til modsatte side ligger Haredalen, en slugt hvor der sikket også er gravet kildekalksten.
Efter byskiltet kommer man til Bakkegården, der er tegnet af den landskendte arkitekt Viggo Norm. Han kom til Horsens i 1905 for at bistå ved den store landsbrugsudstilling i 1905.
Vi når herefter til Skovlunden og Bakkealle - de nye parcelhus områder i Bjerre.
Huset i nr. 6 er bygget som Bjerres Forskole og længere fremme ad vejen ligger Bjerre 3. skole. Med indgangen Holmen 8 ligger Bjerre Skole nr.2. Den blev nedlagt 1990. I dag findes der i Bygningerne Børnehaven Skovtrolden og Bjerre Borgerhus og i den tidligere konfirmandstue findes idag Bjerre Lokalarkiv.
På Hjørnet af Nedre Bjerrevej og Holmen er der stadig et tingsted, hvor Borgere i Bjerre samles til Grundlovsdag.


Tilbage til indhold